Sædepræsentation: Forståelse, muligheder og empowerment
Fødsler rummer potentiale for mangeartede uforudsigeligheder. En sådan er, når et barn præsenterer sig i underkropsposition/sædeposition, hvilket betyder, at de er placeret med numsen nederst eller med fødderne først i stedet for den mere almindelige hovedstilling. Sædepræsentationer forekommer i cirka 3-4 % af fuldbårne graviditeter. Disse afføder for de fleste en del flere overvejelser for selve fødslen. I denne blog vil jeg forsøge at dykke ned i at skabe mere mulighed mod at forstå sædepræsentationer, definerer mulighederne for fødsel og potentielt kunne yde kommende forældre ekstra viden og støtte, når de hvis behov, skal navigere i dette aspekt af deres graviditetsrejse.
I en typisk graviditet placerer barnet sig naturligt med hovedet nedad som forberedelse til fødslen, en position kendt som hovedstilling. I nogle tilfælde kan babyer præsentere sig i sædeposition. Der er flere typer af sædepræsentationer, herunder komplet sædepræsentation (med numsen ledende og fødderne som i en skrædderstilling), franks sædepræsentation (Numsen først med begge ben lige op mod hovedet) og Footling sædepræsentation (med en eller begge fødder først) ...
.jpeg)
...
Der kan være flere årsager til at et barn indstiller sig som i en sædeposition. I min verden agter jeg at se kroppen som klog, og barnet det samme. Begge dele samarbejder mod at bringe sunde og raske børn sikkert til verden. Derfor vælger jeg at tro på at børn indstiller sig i kroppe, dér hvor det giver allerbedst mening mod at kunne fødes sikkert, med de faktorer og miljø der er omkring dem. Disse værende mulige faktorer som forhold i livmoderen, flerfoldsgraviditeter, moderkagens placering, navlesnoren, udfordringer med barnets udvikling eller muskler/sener/anden pladsudfordring som kan være muligt bidragende til sædepositioneringen. I langt de fleste tilfælde er den nøjagtige årsag ukendt, idet det kan være svært at se/få "forklaringen" efter fødslen. I de tilfælde hvor barnet fødes ved en kejsersnitfødsel og livmoderen blotligges kan det ved nogle faktorer være muligt at se hvorfor.
Når forældre står over for valg omkring en sædefødsel, kan de ricikere at føle sig usikre på den bedste fremgangsmåde til fødslen. Heldigvis er der forskellige muligheder tilgængelige, hver med sine egne potentialer og overvejelser:
Vaginal sædefødsel: Mens vaginal sædefødsel er mindre almindelig end kejsersnit til sædepræsentationer i Danmark idag, kan det være en sikker mulighed i langt de fleste tilfælde. Såfremt den gravide ikke bærer særlige potentielle ricisi med sig. Faktorer som barnets position, moderens helbred og sundhedspersonalets erfaring spiller væsentlige roller for at afgøre, om en vaginal sædefødsel er lige så sikker som forsøg på vaginal fødel med en hovedpræsentation.
Ekstern vendingsforsøg: Er en procedure, hvor en sundhedsfaglig manuelt forsøger at vende barnet til en hoved-ned-position med hænder på maven udefra. Denne procedure udføres typisk omkring uge 36-37 i graviditeten og kan øge sandsynligheden for at barnet lejres mod en hovedpræsentation. Herefter vil den gravide potentielt kunne gå i fødsel som enhver anden gravid med et barn i hovedpostion.
Kejsersnit: Fødsel med kejsersnit, eller kejsersnitsfødsel, anbefales i Danmark på ligefod med den vaginale fødsel. Der hvor den ydermere anbefales er ved de tilfælde hvor der ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke anbefales vaginal fødsel med en sædepræsentation. Selvom det betragtes som en sikker mulighed, er et kejsersnit en stor operation og involverer længere restitutionstider sammenlignet med en vaginal fødsel. Derudover vil mange som har fået lejsersnit kunne stemme i om, at det ikke er et nemt valg. Det er alt andet lige, til trods for idag at være en sikker opperation, en ikke helt ukompliceret operation med stort potentiale for længerevarige mén så som smerter i og omkring aret. Arvævsdannelse omkring de indre organer, med både smerter samt udfordringer til de evt. næste fødsler til følge. samt yderligere.
Uanset den valgte fødselsmulighed kan forældre, der står over for en sædepræsentation, styrke sig selv ved at:
-
Uddanne sig selv relevant om sædepræsentationer og tilgængelige fødselsmuligheder. Opsøg valid viden og evidens. Vær kildekritisk. Reflekter med udgangspunkt i egen autonomi men med velovervejet, sikker refleksion over egen graviditet og ønsker for fødslen. Og ikke spejle sig i utopier og polariserede virkeligheder.
-
Kommunikerer åbent med deres sundhedsfaglige for at diskutere bekymringer, præferencer og spørgsmål. Insister på neutral information, således at den sundhedsfagliges egne præferencer ikke fylder mere end forældrenes nysgerrighed og ønsker for samtale.
-
Søge støtte fra erfarne fagfolk, såsom jordemødre eller fødselslæger med speciale i sædefødsel.
-
Øvelse af afspændingsteknikker og forbliv positiv for at reducere angst og stress op til fødslen.
-
Uge 28+, alle: Øvelser med bevægelse og mobilisering som understøtter fordelagtig lejring af barn i livmoderen.
-
Uge 33+, med barn i sædepræsentation eller tværleje: Øvelser, akupunktur og moxa fra uge 34+ med bevægelse og mobilisering som understøtter fordelagtig lejring af barn i livmoderen.
Det er min oplevelse at det er stort afgørende for de gravides valg, hvilke historier som de gravide overhører/opsøger og eller hvor tryg/erfaren den sundhedsfaglige er, som har primær samtale og konsultation med de gravide. En retning som jeg altid forsøger at nærme mig i samtalen med gravide som skal beslutte sig for deres retning mod en sædefødel, er narrativet om hvad de er mest bange for. Rigtig ofte hører jeg frygt for "at hovedet sidder fast". Noget de har læst og/eller fået forklaret. Går samtalen denne vej ynder jeg at brede perspektivet omkring alle fødsler ud. Dette kunne gøre ved fx. at jeg i samtale inviterede definitionen "skulderdystoci" ind. Om de mon har hørt om dette? Det har kun de færreste.
Skulderdystosi er en akut udfordring hvor skuldrene sidder fast ved en fødsel med hovedstilling, og derved hindrer barnet i at komme ud (på ligefod med når et hovede sidder fast i forbindelse med en sædefødsel).
Skulderdystosi er en akut udfordring hvor skuldrene sidder fast ved en fødsel med hovedstilling, og derved hindrer barnet i at komme ud (på ligefod med når et hovede sidder fast i forbindelse med en sædefødsel).
Skulderdystioci er en akut situation vi fagpersoner kender til, har handlinger til og ser som en potentiel risiko ved den vaginale fødsel med et barn i en hovedstilling. Dog er denne fortælling (heldigvis) ikke en del af den gængse fortælling i fødselsforberedelse eller når gravide kommer til jordemoder med børn i hovedpræsentation. Hvorfor jeg altid har undret mig over hvorfor man har så stor fokus på det ved samtale om vaginal fødsel med sædepræsentation. Monstro hvis skulderdystoci var en ricisi vi havde travlt med at fortælle om til alle de som kom ind til fødselsforberedelse, om der ikke også ville være langt flere som valgte trygheden ved et evt. kejsersnit her også? En ting er sikkert. Narrativet er mega relevant for den trygge og informative samtale og ansvaret for neutral information er væsentlig ved ALLE slags fødsler.. måske endnu mere ved de fødsler som ses som en minoritet i Danmark, men dog fortsat er defineret som en variation indenfor det normale.
Det er i hvert fald vigtigt at sundhedsfaglige holder sig for øje hvordan og med hvilke formuleringer de informerer de gravide. Er de selv utrygge ved en vaginal sædefødsel, er det måske ikke dem som bør stå for den primære informationsgivning. Idet det efter min faglige vurdering bør være givet så neutralt som muligt. Således at forældre kan træffe oplyste og trygge valg, med udgangspunkt i dem, deres graviditet og ud fra deres egen tryghed og mavefornemmelse.
Fødsel med sædepræsentation giver nogle lidt unikke udfordringer, men med forståelse, informeret beslutningstagning og støtte kan forældre trygt navigere i dette aspekt af deres graviditetsrejse.
Ved at udforske de tilgængelige muligheder og slå til lyd for deres præferencer kan forældre gå mod fødselsoplevelsen med tryghed, styrkelse og robusthed, og byde deres dyrebare børn velkommen i verden med kærlighed og selvtillid som udgangspunkt og ikke med frygtsomhed.
Et kærligt råd fra mig til de som ønsker et kejsersnit ved en sædefødsel, men alligevel frustreres over det. Gør jer umage i tiden op til med øvelser mfl. mod at støtte mod naturlig vending. Idet det er min erfaring at skuldre sænkes, empowerment styrkes og tryghed indfindes der hvor man føler at man havde gjort hvad man kunne inden. I min private klinik og ved udkørsel yder jeg støtte med bl.a. akupunktur, moxa, særlig mobiliseringsteknikker samt samtale med udgangspunkt i trygge individuelle valg, med udgangspunkt i neutral information og stor respekt for hver enkelt klients autonomi.
Kh Edith