Forlænget nedtrængingsfase: En kærlig guide
En udfordring som nogle fødende kan støde på, er langvarig nedtrængning af barnets hovede under fødslen, det som også kaldes nedtrængningsfasen i Danmark. I denne blog vil jeg dykke lidt ned i, hvad en langvarig nedtrængningsfase indebærer, dens potentielle årsager, hvordan den adskiller sig fra andre stadier af fødslen, mestringsstrategier, og hvornår medicinsk intervention kan være nødvendig.
Nedtrængingsfasen er den sidste fase inden eller i overgangen til pressefasen. Det er langt mere klassisk at første barn, rummer en længere nedtrængningsfase, end ved fødslen af de efterfølgende børn.
For en førstegangsfødende vil det være helt normalt at nedtrængningsfasen, altså fra at man er fuldt dilateret (10 cm) til at man begynder at presse, når barnets hovede står længst nede i bækkenet, også kaldet bækkenbunden, kan tage 2-3 timer. Detter er helt og aldeles normalt.
Mange vil opleve følelsen af tiltagende pres ned i bækkenet, måske enddog skeden og særligt tydeligere omkring nederste del af lænd og ned i anus samt at ve-sammentrækningerne bliver dybere og mere kraftige. Modsat kan det også være helt normalt og en ting der ofte sker, at veerne tager af i styrke og hos nogle periodisk forsvinder helt. Et pusterum inden pressefasen, en afslapning omkring barnet, således at det kan rotere mere frit. En mulighed for den gravide til at drikke, spise, tisse, hvile .. gøre sig klar. Sekundær vesvækkelse kaldes det også.
Nedtrængningsfasen betragtes af mange som en udfordrende del af fødslen, både fysisk og følelsesmæssigt. Man kan føle sig helt vildt træt og uden energi og kræfter. Denne følelse øges af det vigtige hormon oxytocin, der netop peaker her ...
.jpeg)
... Man føler sig træt, vender energien indad, orker ikke andet end at hænge i og lade sig føre, enten af kroppen eller af de mestringsstrategier som kan være éns faste holdepunkt i det som kan føles uoverskueligt og for mange, svært. Vid at det er her at de fleste ønsker et kejsersnit, ikke føler at de har energi nok til at presse deres børn ud og har allermest lyst til at tage hjem. Vid at energien kommer igen i skiftet fra nedtrængning til pressefasen, hvor hormonet adrenalin vil hjælpe og støtte dig og din energi mod styrke nok til at kunne præstere at presse dit barn ud. Naturen har din ryg!
Har du født før vil det også være normalt med en nedtrængningsfase, dog vil denne karakteriseres normal; omkring 1 time. Men det hele afhænger i virkeligheden af flere faktorer.
Flere faktorer kan bidrage til langvarig nedtrængning og vurderingen i nedtrængningsfasen under fødslen:
Cervikal udvidelse: Livmodermunden kan udvides i forskelligt tempi, set over tid, på grund af forskellige årsager såsom fosterstilling, moderens stress, medicin - eller hormonelle ubalancer. Derfor er det væsentligt at se på den generelle og gennemsnitlige progression igennem hele fødslen, når man skal vurdere tiden i nedtrængningsfasen. Der vil være fødsler hvor den cervikale udvidelse sker på ganske få timer, hvorfor der kan prioriteres længere nedtrængningstid end tilen fødslen som har haft svær dystoci og meget meget lang cervikal udvidelse. Sikre børnefødsler handler i bund og grund om barnets ressourcer, vurderet over tid. Derfor kan der i nogle tilfælde være tale om normal nedtrængning, selvom det tager 4 timer. Fordi den gravide åbnede sig fra 2-10 cm. på 3 timer. Hvorfor det giver god mening at kroppen måske sætter farten en smule ned og restituerer længere inden pressefasen. Husk at progression i Danmark vurderes fra aktiv fase og ikke inklusiv latensfasen. Derudover bør progression vurderes minimum over 4 timer. Men igen afjænger det hele af ressourcer kombineret med tiden. Derfor er det ikke helt simpelt og derfor er det også vigtigt at du har en tryg relation til den fagperson som er uddannet til netop at vurdere ressourcer og tid.
Fosterstilling: Barnets position i fødselskanalen kan påvirke fødslens fremskridt. Occiput posterior (OP) position, hvor barnets baghoved vender bagud i stedet for fortil (også kaldet stjernekigger), er nogle gange forbundet med længere nedtrængningsfaser. Det samme gør sig gældende ift. barns størrelse og evt. lidt skæve indstilling i bækkenet. Ved præsentationer så som ansigt, forisse - og høj ligestand vil der i samme grad ses udfordringer og længere nedtrængningsfaser. Jeg bryder mig generelt ikke om at sætte lighedstegn omkring asynkline, uregelæmæssige hovedpræsentationer og negativitet eller ringere forløb/nedtrængning mfl. Idet jeg som udgangspunkt tænker at børn er kloge og indstiller sig så godt og sikkert som de kan i de forhold som er dem givne. Med det mener jeg, at der vil være nogle bækkenformer som gør at børn i disse kroppe fødes som stjernekiggere mens andre det ikke. Ikke dumt. Nej tværtimod, Mega klogt og godt! Seje kroppe og seje kloge børn!
Følelsesmæssige faktorer: Angst, frygt eller spænding kan forstyrre kroppens evne til at slappe af og udvikle sig effektivt gennem fødslen. rigtig ofte oplever jeg, at når fødslen går hurtigt, og den gravide bliver bange, da kan hun helt holde på barnet. Hvilket jeg ofte støtter vedkommende i at gøre såfremt barnets ressourcer tåler det. Min erfaring er at man skal "give slip" og være klar til "at lade sine børn komme". Sætninger så som: Se om du kan lukke øjnene lidt her i pausen og træk vejret helt ned til dit barn. Forestil dig dit barn. Husk at det blot er dit lille menneske, ingen anden. Og du har ventet SÅ længe på at se vedkommende. De glæder sig også til at komme ud til dig. Men det er din opgave at hjælpe dem på vej. Jeg ved at du kan klare det. Vi skal nok støtte dig, men du skal selv blive klar og gøre det. Kun du kan give plads og til sidst presse dem ud.
Dette eller noget lign. plejer at være en kærlig støttende måde at hjælpe og heppe på og langt oftest vil de fleste gravide kunne ressonerer og herigennem finde mere styrke og mod (det kræver mod at give slip og presse dem ud) til at give plads, bevæge sig og til slut presse igennem, og føde deres børn. Det er faktisk meget meget smukt, at se denne transformation. Og nedtrængningsfasen er lidt en transision fra pasivitet til aktivitet.. for mange med en oplevelse midt i transisionen af panik/frygtsomhed, ledt mod styrke og beslutsomhed.
Bækkenstruktur: Formen og størrelsen af den gravides bækken kan påvirke barnets nedtrængning gennem bækkenet. Husk på at bækkenet qua graviditetshormoner er mere fleksibelt og bevægelig og at det ikke kun er dine knogler, men også barnets hovedknogler, der hjælper til i nedtrængingsfasen. Derfor er bevægelse og fokus på tyngdekraft samt pasiv og aktiv positionering væsentlig at have fokus på netop i nedtrængningsfasen, SÆRLIGT såfremt der er særlige opmærksomheder så som, ressourcer hos barnet, størrelse, lejring mfl. at være opmærksom på. På den måde hjælper du dig selv, med at støtte nedtrængningen på forkant, således at progressionen ikke kompromiteres hvorfor tid vs ressourver kommer i ubalance og yderligere medicinsk handling eller indgreb kan blive anbefalet.
Muskulatur, sener, ligament, faschia: Disse er langt mere indvolverede end mange regner dem for. Påvirkelige af hvordan du lever dit levede liv og har båret din graviditet. Også genetik kan her spille en rolle ligesom med bækkenstrukturen. De bløde væv kan også påvirke nedtrængning gennem bækkenet. Dette kan dog støttes med øvelser både i gravidtet og under fødslen. Særligt i nedtrængningsfasen er passiv aktive og afspændende positioner samt aktive positioneringer/bevægelse med særligt fokus på plads og hvor i bækkenet barnet er positioneres med til potentielt at lette nedtrængningen af barnet igennem bækkenet.
At navigere i langvarig nedtrængningsfase kan være følelsesmæssigt og fysisk drænende. Her er nogle mestringsstrategier, der kan hjælpe:
Kontinuerlig støtte: At have en støttende fødselspartner, doula eller jordemoder kan give opmuntring, tryghed og praktisk hjælp under fødslen. Støtter den fødende ved at kunne lede mod mere effektiv afspænding, bevægelse og tryghed, som får den fødende til at præstere endnu mere i tillid og tryghed.
Positionsændringer: Eksperimentering med forskellige stillinger såsom at gå, sidde på hug eller bruge en fødebold kan hjælpe med at lindre ubehag og tilskynde til fremskridt. Støtter de faste strukturer i bækkenet mod mere plads til at lede barnets hovede ned igennem bækkenet.
Afspændingsteknikker: Øvelse af dyb vejrtrækning, visualisering og afspændingsøvelser kan fremme afslapning og reducere stress under fødslen. Støtter oxytocin samt afspænder evt. opspændinger i det bløde væv i bækkenet.
Hydroterapi: Nedsænkning i et varmt bad eller brusebad kan hjælpe med at lindre smerter og fremme afslapning som støtter nedtrænging.
Massage og akupressur: Blid massage eller påføring af pres på specifikke akupressurpunkter kan give lindring af sammentrækninger og øge komforten.
Alt ovenstående kan øves i graviditet med hjælp fra grundig fødselsforberedelse ved relevant fagperson. Går du til fødselsforberedelse hod mig, er netop bevægelse og afspænidng med fokus på at understøtte fødslen og dens faser samt de evt. udfordringer der kan opstå, mestringsstrategier mfl. nogle af mine hovedpointer at fralære mig.
Når medicinsk intervention er nødvendig:
Mens mange tilfælde af lang nedtrængningsfase kan håndteres uden medicinsk indgriben, er der tilfælde, hvor medicin kan være relevant:
Mens mange tilfælde af lang nedtrængningsfase kan håndteres uden medicinsk indgriben, er der tilfælde, hvor medicin kan være relevant:
Barnets ressourcer: Hvis føtale pulsmønstre indikerer nød (barnets hjertelyd), kan det være nødvendigt med hurtig indgriben for at sikre barnets velbefindende. Det er selvfølgelig altid vigtigt grundigt at vurdere om medicin (som også presser yderligere) er relevant i den særskilte situation. Hertil kan der blive behov for yderligere information om barnets ressourcer, med fx. kontinuerlig overvågning, føtal EKG (caputelektrode) eller skalp-ph (en blodprøve fra barnets skalp). Dette for at sikre om et barn kan tåle den medicinske indgriben.
Det er en kæmpe kæphest for mig fagligt, at bevægelse og mobilisering kommer FØR ENHVER MEDICINSK ELLER ANDEN INDGRIBEN! Ting bør altid gøres i korrekt rækkefølge. Mest naturlige indgriben, før medicinsk indgriben. Ofte ser jeg dystoci (forlænget progression) både undervejs i fødslen og i nedtrængningsfasen som et tegn på et eller andet relevant. Noget som gør at det sker. En klog krop som ikke kommer videre af en grund. En grund man altid bør reflektere over og understøtte med basal jordemoderkundskab før mere invasive interventioner. Ikke dermed sagt at der ikke skal handles herpå med medicin, MEN at prioritere naturlige tiltag i god tid før ethvert unaturligt indgreb (også når man fx tager vandet!) er essentiel basic jordemoderkundskab for mig .. og langt ofte det som fordrer mod bedre nedtrængning og rotation. Så kan et evt. ve-drop sagtens komme på tale herefter eller imens. Men altid prioriteret som sekundær indgriben, såfremt fødslens sikkerhed tillader dette.
Maternel udmattelse: Langvarig fødsel og nedtrængning, evt. med tidlig pressetrang grundet barnets positionering i bækkenet, kan føre til at den fødende er færdig af udmattelse og evt. dehydrering, hvilket kan berettige medicinsk støtte såsom intravenøs væske, smertelindring eller ve-drop.
Disproportion: I tilfælde, hvor barnet enten vurderes for stort og/eller ikke gunstigt nok placeret til at kunne passere gennem moderens bækken, kan et kejsersnit anbefales. Dette vil ikke kunne verificeres før efter fødslen. Men vurderingen kan basseres på nedtrængningens længde kombineret med flere faktorer så som fosterskøn (str) og lejring i bækken. Langt oftes handler det om lejringen/rotation (kombineret med fødeposition) og IKKE om størrelsen!
Langvarig nedtrængsfase i fødslen kan give udfordringer for både de fødende og sundhedspersonale. Ved at forstå årsagerne, mestringsstrategierne og hvornår medicinsk intervention kan være relevant, og hvad man kan gøre inden, kan man langt nemmere navigere i denne fase af fødslen med større selvtillid og modstandskraft.
Det er min vurdering at prenatal bevægelse (altså førfødsels bevægelse) og prioritering af body balance, er langt vigtigere end mange anerkender det for. Hvorfor jeg altid anbefaler alle gravide at arbejde med deres body balance i graviditeten samt at forberede sig til fødslen med grundig fødselsforberedelse. Begge dele noget som jeg tilbyder i min klinik.
Husk, at enhver fødselsoplevelse er unik, og det er vigtigt at prioritere sikkerhed og trivsel under hele fødselsrejsen. Hvorfor det er væsentligt at tjekke ind til sin tryghed, klæde sig godt på med grundig forberedelse og gøre sig tanker omkring bevægelse/mobilisering/afspæning undervejs i fødslen og tage ejerskab i tillid.
Kh Edith