Gravid Pilates hold

Styrke til din graviditet, fødsel og tiden efter

Går du med en spirende mave, eller har du for nylig født? Din krop gennemgår en fantastisk forandring, og den fortjener den allerbedste støtte undervejs. Som aspirant på den internationalt anerkendte uddannelse The Comprehensive hos The Pilates Standard, tilbyder jeg specialiseret pilates-træning, der er skræddersyet til netop din gravide eller nybagte krop.

Pilates er en af de mest skånsomme og effektive træningsformer for dig som gravid, fordi vi arbejder indefra og ud med fokus på åndedræt, bækkenbund og dyb kernestyrke.


Under graviditeten: Støtte og velvære i takt med at maven vokser.

• Lindrer graviditetsgener: Vi styrker muskulaturen omkring bækkenet og lænden, hvilket forebygger og mindsker smerter fra den naturlige bækkenløsning der sker i takt med at hormonerne gør bækkenet mere dynamisk og klar til fødslen.

• Bedre holdning: Træningen modvirker det lændesvaj, der naturligt opstår, når tyngdepunktet flytter sig.

• Forbindelse til bækkenbunden: Du lærer at finde, aktivere og – mindst lige så vigtigt – afspænde din bækkenbund.


Til fødslen: Din mentale og fysiske værktøjskasse.

• Åndedrættet som makker: I pilates er vejtrækningen i fokus. Du lærer at bruge åndedrættet til at kontrollere kroppen og finde ro under veerne.

• Udholdenhed: En fødsel er et maraton. Træningen opbygger den fysiske og mentale styrke, der skal til for at klare det seje træk.


Efter fødslen: Genopbygning i dit eget tempo.

• Samling af kroppen: Vi arbejder målrettet på at genskabe kontakten til de dybe mavemuskler og bækkenbunden efter strækket fra graviditeten.

• Stærk forælder-krop: Træningen ruster din ryg og dine skuldre til de mange daglige løft, ammestillinger og bæretimer.


Vil du være med?

Jeg har lige nu gravidhold, hvor jeg som aspirant guider dig trygt igennem øvelserne med øje for netop dine behov og din krop.

Tirsdage kl. 15.30-16.30 i Pilateshuset Helsingør          Klik her for direkte link