Pilates for alle & 1:1

Klassisk Pilates: Styrke, smidighed og balance i din krop

Uanset om du vil af med rygsmerter, drømmer om en stærkere kerne, eller ønsker mere energi og smidighed i hverdagen, så er pilates svaret.

Jeg er i fuld gang med The Comprehensive uddannelsen hos The Pilates Standard – en af de mest grundige og respekterede pilates-uddannelser i verden. Det betyder, at du hos mig får klassisk, funktionel træning med afsæt i Joseph Pilates’ originale principper, leveret med den nyeste viden om kroppens anatomi.

Pilates er ikke bare træning for musklerne; det er træning for din krop som helhed. Gennem kontrollerede bevægelser styrker vi de dybe, stabiliserende muskler, forbedrer din holdning og øger din kropsbevidsthed. Og så er det også bare mega sjovt!


Hvorfor vælge et 1:1 forløb med mig?

Mens holdtræning er fantastisk, kan et personligt 1:1 forløb noget helt særligt. Som din personlige instruktøraspirant tilrettelægger jeg hver time ud fra The Pilates Standards effektive system og dine individuelle behov i din krop, dine mål og dine eventuelle skavanker.

• 100% fokus på dig: Vi nørder teknikken, så du udfører hver øvelse helt perfekt og får maksimalt udbytte. Går du ydermere på hold, vil du kunne tage denne individuelle guidning med dig videre her og understøtte din videre træning også når du ikke har 1:1 med mig. 

• Skræddersyet program: Uanset om du er topatlet, kontorarbejder med stiv nakke, eller helt ny til træning, tilpasses niveauet præcis til dig.

• Hurtigere resultater: Med min tætte supervision og korrigering rykker du dig markant hurtigere, end du vil gøre på et stort hold.

• Tryghed i bevægelse: Har du skader eller specifikke hensyn, skaber vi rammerne for en sikker og genopbyggende træning.

Invester i din krop og din sundhed. Lad os sammen finde din krops fulde potentiale.

Book en uforpligtende samtale ved at sende mig en e-mail HER, eller book direkte din første 1:1 session med mig via linket her